Sunde tanker fra en syg sjæl

Michael Teschl er en god iagttager og en fin fortæller.


Vi er ganske godt underholdt på rejsen.


28. september 2003

Jyllandsposten

Bogen har gode portrætter, kras familieindsigt, men hele tiden sigter Teschl mod en barsk pointe: historien om hans mor og mormor. Ikke mindst indlevelsen i moren er medrivende og usentimental og på en gang beskyttende og skælvende i sit ønske om at forstå. Mormoren begik selvmord ved at hoppe i havnen. Der er grum determination i Teschls familiekrønike, selv om han er vokset op i en privilegeret lægefamilie, der flyttede til øen Mors og byggede en klinik op med nære gode venner, som siden blev dybe uvenner. Hans familie levede som en del af et jetset, med store og i tilbageblik tomme fester.


16. november 2003

Politiken

Sunde tanker fra en syg sjæl


Farmor fylder 80, og Michael skal til familiesammenkomst i Frederikshavn. Spørgsmålet er bare, hvor meget der bliver at fejre, for bortset fra farmors fødselsdagsgave - et strikket halstørklæde - består hans bagage kun af en skjult dagsorden, der nok skal gøre det af med enhver feststemning.


Michael har nemlig besluttet, at nu skal det være slut. Det skal være slut med at mødes og illudere familieidyl, når den eneste kommunikationsform i årevis har været løgne, intriger og bagvaskelse. Og frem for alt skal det være slut med at ignorere problemet.


Men inden det endelige opgør ligger en sekstimers togtur til Frederikshavn. Her får han lejlighed til at tænke tilbage på familielivet, som det har formet sig gennem årene, til at spotte, hvor det gik galt, og til at overveje, om hans beslutning er den rigtige.


Udgivet 4. september 2003, Lindhardt & Ringhof



Jeg er et skidt menneske. Sådan indleder Teschl denne underholdende, tankevækkende og godt skrevne roman om Michael, hans opvækst på Mors, hans familie og alle de genvordigheder der følger med. En opvækst i den jyske provins, med en dominerende farmor, som tyranniserer hele familien, og får de tre søskende, her også Michaels far, til at indlede en magtkamp der splitter familien totalt, og som får Michael til én gang for alle at gøre op med det forløjede verdensbillede.


27. november 2003

Lektør-udtalelse